| 
Her er ferie en familieforestilling
Ferieboligerne på DanParcs Søhøjlandet er udført i gedigne naturmaterialer. Moderne og velindrettede med møbeldesign i dansk kvalitet.
110 standard feriehuse
Alle med terrasse, hyggeligt placeret i syv gårdmiljøer – hvert med fællesbygning med vaskemaskine og tørretumbler. I gårdarealet findes legeplads til børnene, grillområde med stor grill og rundbord. Omkring gårdmiljøerne findes et børnevenligt lukket stisystem og p-plads. DanParcs Søhøjlandet er overalt indrettet særdeles handicapvenligt.
70 luksus feriehuse
Alle med skøn udsigt til træer, grønne marker eller hestene på ridecenteret. Den smukke, stilfulde indretning er en fryd for øjet - det oser af kvalitet - her vil man gerne bo! Næsten alle rum har udgang til terrasse med flotte havemøbler. Med spabad, sauna og brændeovn er der virkelig lagt op til luksuriøs hygge - både inde og ude.
38 helt nye luksus feriehuse
I forbindelse med den 18-hullers golfbane findes 38 nybyggede, velindrettede Deluxe huse. I kan altså snøre golfskoene allerede i soveværelset, og gå direkte ud på 1. tee. Spiller hele familien ikke golf, er der rig mulighed for frit at benytte DanParcs Søhøjlandets mange faciliteter i form af badeland, boldhal, tennis, minigolf osv.
Med feriehusene følger et personligt aktivitetskort, der giver fri adgang til de fleste aktiviteter. Kortet anvendes også til banebooking og gratis lån af rekvisitter - dog skal bolde til ketchersport købes.
Alle feriehuse på DanParcs Søhøjlandet er udstyret med bl.a. telefon, B&O TV med 9 kanaler eller mere og 3 radiokanaler, køleskab og fryser m.m. I Deluxe husene er der desuden trådløst netværk. Barnestol og -seng kan forudbestilles i receptionen mod gebyr.
Læs meget mere om vore feriehuse under katagorierne i venstremenuen.
|
|