front
 
Danish
English
Hold polterabend på DanParcs Søhøjlandet

Polterabend på DanParcs Søhøjlandet
En fælles oplevelsesrig, aktiv og anderledes dag i dejlige omgivelser med mulighed for afslutning i tropisk badeland.

Aktiviteterne kunne være:

Skiløb med instruktør
Balance, plovsving og bremseteknik. En supersjov udfordring både for nybegyndere og øvede. Den helårs skipiste er en ”snesikker” oplevelse.

Tømmerflådebygning
Ved hjælp af olietønder, rafter og reb skal I bygge en tømmerflåde, som skal kunne fragte alle mand over søen - Hjæææælp - PLASK!

Mountainbiketur
I noget af Danmarks bedste terræn går det over stok og sten - forfriskende og viiildt!

Bungee trampolin
Med elastikkerne spændt er det ingen sag at slå saltomortaler.

Bueskydning
Der skydes til mål med rigtig bue og pil. Prøv hvor svært det er at ramme på bare få meters afstand.

Øksekast
Det er sværere end man tror - at kaste en økse så den rammer plet. Bare kom an, det er ikke for slapsvanse.

Kælkeræs
Mærk suset på vejen ned af vores helårs skibakke. Der køres solo og i kæde.

Ballebold
Ballebold er et godt alternativ til de etablerede boldspil. Her må der hverken gribes med hænder eller sparkes med fødder. Her skal der tænkes og handles anderledes. Altid et intensivt og underholdende spil.

Brobygning
Ved hjælp af reb og rafter skal I sammen bygge en bro over Gjern Å, så alle kommer tørskoet over!

Priser
3 aktiviteter i 2 timer - pr. person v/ min. 8 personer: 
4 aktiviteter i 3 timer - pr. person v/ min. 8 personer:
DKK 245,-
DKK 365,-

Få sammensat et program der passer lige netop til jeres dag. Vi laver gerne aktiviteter af varighed fra 1-8 timer. Ring på 7025 0333 eller mail sohojlandet@danparcs.com for booking.

Vi gør opmærksom på, at aktiviteterne er på eget ansvar, ligesom spirituspåvirkede ikke har adgang til aktiviteter. Vi forbeholder os ret til at bortvise personer, der ikke respekterer denne sikkerhedsregel. Der refunderes ikke i disse tilfælde.