front
 
Danish
English

18-hullers mesterskabsbane på DanParcs Søhøjlandet

18-huls international golfbane
- mesterskabsbanen

Der er i de senere år kommet flere golfbaner i Danmark med internationalt tilsnit, og Søhøjlandet Golf Resort bliver uden
tvivl en del af dette gode selskab med sin stort anlagte mesterskabsbane i flot natur.

Stor variation og udfordring kendetegner banen, fordi de 18 huller bevæger sig gennem flere forskellige terræntyper i
Istidslandskabet mellem Gudenådalen og Gjern Bakker. Men banens arkitekt Henrik J. Jacobsen har alligevel ved hulforløbets
udformning sikret en fin harmoni og balance.

Banens landskab er et højland med lange strøg, søer og storslåede udsigter, og et skovland med dybe slugter mellem
fredskovklædte højderygge. Det giver huller i bakkerne, hen over stepperne, rundt om søerne, ned igennem skoven og hen
over de dybe dale. Hele tiden er der nye strategiske og tekniske opgaver og nye naturoplevelser. En krævende golfbane,
dog uden blinde huller eller uoverkommelige forhindringer.

Signaturhullet kunne være 5. hul, en par 5 ned gennem en smal, dyb slugt med skov på begge sider eller 14. hul,
en lang par 3 i en dal hen over et vådområde og med en bæk ved green. 8. hul, par 4 og 17. hul, par 5, der begge har
fornøjelsen af to søer, vil også kræve spillerens fulde opmærksomhed.

Banen har 4 sæt ratede teesteder, som alle er til både damer og herrer. I vælger den bane(længde), der passer til lyst og styrke.

Den længste bane er 6.200 m og er forbeholdt spillere under hcp 10. Den korteste bane er 4.600 m og anbefales til spillere over hcp 30.

For at spille 18-huls banen er det højst tilladte hcp 48. For spillere med højere hcp og spillere helt uden hcp er der en nemmere 9-huls bane (Pay & Play) til rådighed.

Course Rating og Slope 

Tee Meter Herre:
CR
Herre:
Slope
Dame:
CR
Dame:
Slope
Par
D 6.140 74,4 140 81,6 147 72
C 5.665 71,9 134 78,5 140 72
B 5.105 68,9 128 74,9 134 72
A 4.620 66,4 119 71,8 126 72